Vi har sådan en helt almindelig banal persillehakker. Jeg synes faktisk den er lidt dum. Den kan ikke gå i opvaskemaskinen (kun håndsvinget) og den hakker faktisk ikke persillen. Det er mere som om den moser den. Og det meste af det mosede persille sidder fast i maskineriet og skal pilles ud manuelt.
Men ikke desto mindre er den med på bordet når vi får paneret fiskefilet. Eller var.
For nyligt da jeg skulle lave stegt flæsk med persillesovs besluttede jeg mig for at jeg ikke gad den der NEM dims. Den blev i skuffen. Den friske og skyllede persille blev i stedet hakket med en kniv på et spækbrædt og hældt i sovsen. Det duftede fantastisk af frisk persille og sovsen blev afsindig god.
Nogle dage senere skulle vi have panerede fiskefilet’er og konen havde gjort NEM klar i en skål med persille. Jeg sendte igen maskinen i skammekrogen, hakkede persillen groft og anrettede den i skålen med en stor teske. Fantastisk duft af persille! Og der var ingen tvivl om at den hakkede persille fungerede bedre med fisken end vanligt. Og meget nemmere at “dosere”.
Jeg må nok erkende at persillehakkeren har fået permanent opholdstilladelse i det fjerneste mørke hjørne af køkkenskuffen. Det er både nemmere og giver et bedre resultat at hakken persillen med en kniv!
Enig, det samme gælder for dåseåbnere! Der findes et utal af “nemme” og “smarte” udgaver på markedet, men i længden er der ikke noget der kan slå den klassiske raadvad dåseåbner. Nem, hurtig, og fylder næsten ingentig i køkkenskuffen. Det eneste hurtigere alternativ er en skap kniv, men den er knap så børnevenlig, til gengæld tager det kun nogle få sekunder at åbne og tømme en dåse tomater, hvis der allerede ligger en kniv på køkkenbordet 🙂