Laks i fad

Denne ret er Mettes – (c) 2019 Mette Udby. Fantastisk lækker laks i ovn med båndpasta. Og nem at lave. Versionen herunder er den lange; har man ikke tid kan man korte ned ved at skrue op for ovnen til f.eks 200°C 🙂

Ingredienser

  • 400-450 g laks (fersk eller frossen)
  • 150-200 g rejer (frosne, kan udelades)
  • saft fra en citron
  • 2-3 økologiske gulerødder
  • 1-2 bundter forårsløg
  • 1 rød chili (kan udelades)
  • karry
  • friskkværnet peber
  • flagesalt
  • paprika
  • timian
  • ¼ l piskefløde (2½ dl)
  • 500 g frisk fettucine

Lidt olie fordeles i bunden af et ovnfast fad, der drysses med lidt salt, peber og karry.

Laksen (frisk eller frossen) placeres med skindsiden nedad i fadet. Der drysses med timian, karry og peber. Laksen marineres med rigeligt frisk citronsaft.

De frosne rejer (kan udelades) drysses rundt i og omkring laksestykkerne.

Gulerødderne snittes i tynde skiver, forårsløg snittes groft. Grønsagerne vendes sammen med lidt karry, timian og olie.

Grønsagerne fordeles over laksen, der drysses med timian, karry, lidt salt og peber.

En chilipeber (rød er flottest, den skal helst ikke være for stærk 🙂 ) skæres i tynde skiver og fordeles over retten (kan udelades).

Til sidst hældes fløden over, drys igen med salt, peber, paprika og karry. Fadet stilles koldt.

Tilberedes ca. 1 time i ovn ved 100°C (kernetemperatur på fisken minumum 50°C). Hviler 5 minutter mens båndpastaen (fettucinien) koges.

Velbekomme!

Hakket persille – persillehakker

Vi har sådan en helt almindelig banal persillehakker. Jeg synes faktisk den er lidt dum. Den kan ikke gå i opvaskemaskinen (kun håndsvinget) og den hakker faktisk ikke persillen. Det er mere som om den moser den. Og det meste af det mosede persille sidder fast i maskineriet og skal pilles ud manuelt.

Men ikke desto mindre er den med på bordet når vi får paneret fiskefilet. Eller var.

For nyligt da jeg skulle lave stegt flæsk med persillesovs besluttede jeg mig for at jeg ikke gad den der NEM dims. Den blev i skuffen. Den friske og skyllede persille blev i stedet hakket med en kniv på et spækbrædt og hældt i sovsen. Det duftede fantastisk af frisk persille og sovsen blev afsindig god.

Nogle dage senere skulle vi have panerede fiskefilet’er og konen havde gjort NEM klar i en skål med persille. Jeg sendte igen maskinen i skammekrogen, hakkede persillen groft og anrettede den i skålen med en stor teske. Fantastisk duft af persille! Og der var ingen tvivl om at den hakkede persille fungerede bedre med fisken end vanligt. Og meget nemmere at “dosere”.

Jeg må nok erkende at persillehakkeren har fået permanent opholdstilladelse i det fjerneste mørke hjørne af køkkenskuffen. Det er både nemmere og giver et bedre resultat at hakken persillen med en kniv!