Færøsk surdejsrugbrød

Det færdige brød

Lækkert rugbrød


Et helt genialt rugbrød; et der giver en god grundsmag til næsten alt pålæg, har en lang holdbarhed og ligger virkelig godt i maven!!
Sæt gerne en weekend af til formålet. Start lørdag morgen, og du har de lækreste rugbrød søndag eftermiddag/aften.

Den første dag

  • Surdej fra sidst…
  • 2-2½ l vand
  • 2 kg groft rugmel
  • 45 g salt

Surdejen opløses i vandet, salt tilsættes.
Dernæst rugmelet. Det røres godt sammen og står til næste dag.
Dejen skal være hævet! Nogen gange hæver den perfekt op på 8 timer, andre gange skal den have 24…
Starter man lørdag morgen er den med garanti klar søndag morgen.

Mængden af vand afhænger af melets beskaffenhed. Bruges økologisk mel kan denne variere en del. Derfor kan den rette mængde vand ikke målsættes. Et sted mellem 1½ og 2½ l plejer at være passende. Hæver dejen vildt op og er på vej ud af skålen har du sandsynligvis brugt for meget vand…

Rugbrødsdej

Rugbrødsdej

Den anden dag

  • ca ½ l vand
  • 1 kg skårne eller knækkede rugkerner

Mængden af vand afhænger af dejens konsistens. Det er ikke altid nødvendigt at tilsætte vand på dette tidspunkt.

Der røres grundigt. Surdej tages fra til næste gang (ca. 1 dl). Det opbevares i køleskab (holdbarhed 3-4 uger) eller i fryseren.
Dejen lægges i smurte forme, 3-4 stk. afhængig af formenes størrelse. Det slåes godt sammen.

Brødene skal nu hæve, gerne 4-6 timer.

Rugbrød klar til ovnen

Rugbrød klar til ovnen

Inden brødene sættes i ovnen, skal de pensles; f.eks. med olivenolie, eller smeltet margerine/smør og vand.

Bages:
1 time ved 130 °C – dernæst
1½ time ved 150 °C
Brødet står herefter i slukket ovn ca. 2 timer eller natten over.
Det færdige brød kan opbevares i køleskab eller fryser.

God fornøjelse!

Den første surdej

En vejledning i hvordan man laver “den første” surdej kan fx. findes på Aurions hjemmeside.

Se: Vejledning i bagning med surdej

24 tanker om "Færøsk surdejsrugbrød"

  1. Hæve i formene

    Jo længere brødene hæver i formene, jo større og luftigere bliver de.

    Det er selvfølgelig en smagssag, men kan man lide dem “store og luftige”, så skal de hæve længe i formene 🙂

  2. Brød skal aldrig i køleskab el. fryser.

    Når du er kommet så langt som til at bage dit gode rugbrød selv, lærer du sikkert at det bliver ødelagt af at komme i køleskab.
    Det er nærmest til at smide ud. eller i det mindste til øllebrød
    Pak det enten ind i viskestykke eller lav en luftig brødkasse i træ.
    Hjemmelavet rugbrød mugner ikke. Men tørre ind.
    Som dagene går ændres ikke blot fastheden/hårdheden. Men tillige smagen og efter 14 dage er det et ubeskriveligt brød til f.eks. en stærk ost.
    Skal du seriøst lave eget rubrød skal du bestemt ikke gå af vejen for at købe en god solid brødmaskine der let kommer op på 1500 – 2000 kr.

    • Det er jo en smagssag.
      Men, jeg er enig i at hjemmelavet rugbrød ikke mugger.

      Nu har jeg selv lavet rugbrød hver 3.-5. uge siden midten af 90’erne, mine forældre tilsvarende siden midten af 80’erne, og jeg ser absolut ingen grund til at investere i en brødmaskine. Det giver såmænd god “motion” at røre i dejen 🙂

    • Hej Helle.

      Dine brød har nok fået lidt for megen varme. Desværre er der meget stor forskel på ovnes temperatur og man må således prøve sig lidt frem. Prøv næste gang at bage dem ved 130/155

  3. Hej Jesper,
    Jeg er saa glad for at have fundet dit web site siden jeg bor i USA og det er svaert at faa godt rugbroed herovre. Jeg har blot et spoergsmaal vedroerende konsistensen af dejen. Kunne du lade mig vide hvilken konsistens den skal have, naar man laegger den i bageformene? Jeg har lige stillet dejen til den foerste haevning og den er ret sej men kan nok ikke aeltes paa et bord.

    Tak.
    Marianne de Laperouse
    USA

    • Hej Marianne.

      Du har nok fundet ud af det med konsistensen – undskyld jeg var så længe om at svare.

      Men, dejen bliver noget tykt klistret stads som absolut ikke kan æltes på et bord. Det er svært at forklare nærmere…

      Mvh

      Jesper Udby

      • Hej Marianne
        Undskyld jeg sådan maser mig på, men jeg bor også i USA. Californien for t være lidt mre præcis, og jeg har svært ved at finde rugkerner, rugmel og alle de andre gode ting….:-)
        Kan du give mig et tip om hvor jeg kan købe det og hvad det hedder? Det kan jo være keg går rundt og leder efter det uner de forkerte navne
        På forhånd tak
        Nina

        • Hej Nina

          Jeg bor i Canada og havde også svært ved at finde rugkerner i starten, men har fundet både rugmel og rugkerner i WholeFoods, rugmel er standard vare mens de kan bestille rugkerner (hele) hjem på bestilling. Rye flour og Rye kernels. Jeg har ikke fundet skårne rugkerner, men brødet bliver kun endnu bedre når man bruger hele kerner (de skal dog stå i blød i min. 24 timer, eller koges for ikke at være for hårde.) Man kan også bestille rugkerner og rugmel via nettet.

          God jagt. Det er skønt at få rugbrød igen.

          Hilsen Camilla

        • Hej Nina (alle danskere i USA.)
          Jeg har i lang tid kobt mit rugbrod fra et kinesisk marked som saelger rugbrod fra Holland. Men det er rigtig dyrt. Saa jeg fandt et sted (Honeyville Grain inc) on line som saelger rug kaerner (rye berries) for $1 per pund. Jeg har lige faaet tilsendt 200 pund. Det kostede kun $5 at shippe. Jeg har min egen “wheat grinder” (Wondermill) som virker fint til at lave rug mel. Nu glaeder jeg mig til at spare rigtig mange penge paa at lave mit rugbrod selv!
          Haaber min post var behjaelpelig.
          Fellow Dane in AZ

          • Endnu en fra Californien der bager sit rugbrød selv 😉
            Rugmel har jeg fundet i en lokal forretning i Hayward der handler med udenlandske fødevarer.
            Skårne eller knækkede rugkerner (økologiske, cracked rye) har jeg lige købt online hos
            http://barry-farm-foods.amazonwebstore.com/
            formedelst 2.79US$ per pound, omkring 6US$ per kg.Er netop nu ifærd med at lave et par brød med dem.

            Det dufter herligt.

            Hilsen,
            Claus, Fremont,

  4. surdej

    jeg er lige selv begyndt at bage rugbrød – bruger godt nok færdig bland, men skal sådan rigtig igang… Har hørt fra min mor at det rigtige måde at lave surdej på er uden gær.. Er det en måde du kender ?

      • Hejsa

        Vil bare sige, at det nemmeste i verden er at lave en surdej kun med rugmel og vand! 2 dele groft mel til 5 dele postevand. Kom mel i en beholder og hæld bare vandet over – skal ikke røres rundt og det gør ikke noget at noget af melet er tørt. Dæk til evt. et låg på, og lad stå i ca 1 døgn – lunt. Så har du en fin surdej – helt uden gær eller mælkeprodukter. Mælkesyrerne udvikler sig helt af sig selv i dejen, når det står med vand på i noget tid. Måske skal det stå længere end 1 døgn – det kan du se – og dufte! Der kommer nemlig en syrlig duft når det har stået et stykke tid. God fornøjelse! Mvh EB

  5. brødkollaps

    Hej Jesper!
    Jeg prøvede din opskrift og det tegnede godt i starten. Brødet hævede til kanten af formene på 2½ time og de hævede lidt videre inde i ovnen. Da jeg skulle skrue op for varmen var de dog skvattet fuldstændig sammen. Har du nogen idéer om årsagen? For fugtig dej måske?
    Hilsen Helge

  6. Pingback: Skinkesalat | Jesper Udbys madskriverier

  7. hej
    For det første Godt Nytår!
    Jeg har lavet der super brød 2 x.
    sidste gang smuldrede alle skiver – der var ingen “ordentlig” skive at komme efter – så det måtte desværre smides ud.
    hmm – hvad gik galt?

    På forhånd tak.

    Lars Rubusch
    Kolding

  8. Pingback: Udbys kerne-rugbrød | Jesper Udbys madskriverier

Skriv et svar til Ingelise Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.