Luksus ris à l’amande

Super lækker, let og luftig ris à l’amande til 12-14 personer. Serveres sammen med lun kirsebærsovs. Jeg laver den altid over 2 dage: koger grøden lillejuleaften og gør den færdig den efterfølgende dag

Ingredienser:

  • 125g grødris
  • 1l mælk
  • lidt smør
  • 1 stang vanille
  • salt
  • 300g mandler
  • 2-3 spsk sukker
  • 2-3 spsk madeira eller tør sherry
  • 7½dl piskefløde

1. dag

Vanillen flækkes og kornene skrabes ud.
En tykbundet gryde (min 3l) smøres i bunden, mælken hældes i. Mælken bringes i kog under konstant omrøring. Så hældes ris, vanillestang og -korn i under omrøring. Der skrues ned og grøden koger ca. 1 time under låg. Der skal røres jævnligt – f.eks hvert 5. minut. Den smages eventuelt til med en lille smule (½ tsk) salt.
Grøden stilles koldt til næste dag.

Mandlernes smuttes og hakkes groft og stilles på køl.

2. dag

Fjern vanillestang fra grøden. Grøden røres med mandler, sukker og madeira.

Fløden piskes til flødeskum og vendes i grøden.

Det hele stilles koldt til det skal spises – velbekomme 🙂

En tanke om "Luksus ris à l’amande"

  1. Pingback: Kirsebærsovs | Jesper Udbys madskriverier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.