Farmors leverpostej

Nedenstående opskrift giver 3 stk (4,5 dl) lækre leverpostej, hjemmelavet som Farmor laver den!

Ingredienser

  • 20 g smør
  • 1 spsk hvedemel
  • 4 dl mælk
  • 500 g hakket lever/flæsk (30-40% flæsk/60-70% lever)
  • 1 stort revet løg
  • 1 spsk salt
  • friskkværnet peber
  • 2 spsk merian
  • ½ tsk timian
  • ½ tsk rosmarin
  • 1 tsk stødt allehånde
  • 1 æg

Lav en opbagning af smør, mel og mælk og lade den koge igennem. Rør hakket lever og flæsk, revet løg og krydderier i og varm det igennem. Rør til sidst ægget i og hæld postejen i forme.

Bag leverpostejen i vandbad i ovnen ved 200 °C i ca. 1 time.

leverpostej

Leverpostej


Velbekomme!

2 tanker om "Farmors leverpostej"

  1. Pingback: Farmors leverpostej – stor portion, fra bunden | Jesper Udbys madskriverier

  2. Pingback: Glutenfri leverpostej | Jesper Udbys madskriverier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.