Denne opskrift på gourmetsaltede andebryster (også kendt som “sprængt andebryst”) laves over 2 dage og giver nogle fantastiske saftige og velsmagende andebryster.
Vi bestiller andebrysterne hos slagteren i god tid – det giver absolut det bedste resultat. Vi har tidligere brugt frosne andebryster fra forskellige supermarkeder (læg én dag til forberedelsen til optøning) med meget varierende resultat.
Denne opskrift en en viderudvikling af den oprindelige Kylling og pasta opskrift. Det er min søde datter Pi Udby som har skrevet den, så copyright til hende 🙂
Lage (laves gerne dagen før, eller mindst et par timer før tilberedelse):
400g svampe (Der kan anvendes friske kantareller for halvdelen)
3-4 fed hvidløg
1 friskhakket chili (kan også kommes hel i maden)
1 rød peberfrugt
100g salat, f.eks. rucula, mini romaine, salatmix eller lign.
1 stort løg
1-2 dl Piskefløde
Evt en god klat blåskimmelost, f.eks. gorgonzola
Ingredienserne for lagen blandes godt sammen. Smages til med peber, spidskommen, evt. lidt sødt el. lidt surt. Kylling hakkes i klumper efter behag og røres i lagen. Stilles derefter på køl.
Svampene renses og skæres i tynde skiver. Løg hakkes og hvidløgene pilles.
Svits svampene i olie sammen med løg, hvidløg og oregano. Når sagerne har taget farve og svampene er godt stegte, sættes det til side i et lille fad.
Halvdelen af den marinerede kylling svitses i olie, smør, knust hvidløg og spidskommen. Hvis chilien er er blevet hakket, anvendes halvdelen også her. Når kyllingen har taget farve, og er blevet lidt brune i kanten, lægges det til side med svampene. Resten af kyllingen tilberedes på samme måde.
Svampene og kylling blandes op i gryden. Skålen med lage skylles let langs kanten – vandet hældes ved maden. Det hele røres nu godt sammen med en sjat piskefløde og evt en klat gorgonzola, efter smag og behag. Må gerne stå og simre længe.
Pasta koges og mens pastaen koger, smages retten til med spidskommen, cayennepeber og salt og peber. Her kan man også passende skære peberfrugt ud i gode skiver og tilberede salaten til.
Lidt vand fra den kogende pasta kan med fordel tilsættes, især hvis væden er kogt meget ind.
Når pastaen er færdigkogt (må gerne være lidt “al dente”), hældes det ved retten og der røres godt sammen.
Serveres med parmesanost og drysses med grønt samt frisk peberfrugt.
En lille hurtig aftensmad lavet af ingredienser jeg fandt i diverse supermarkeder i og omkring Oslo en onsdag på vej hjem fra arbejde… Til 2-3 portioner.
Ingredienser
400g kyllingebryst i strimler
100g brune champignon
2 hele chili
1 jordskok
1 løg
3 fed hvidløg
frisk ingefær
250g “wokmiks” (hvidkål, gulerod, brokkoli, porre, rød peberfrugt og sukkerærter)
½dl soya
½dl citronsaft
2tsk honning
2spsk sambal oelek
salt
peber
karry
gurkemeje
tabasco
evt chilipulver
1tsk hele spidskommen
1ds kokosmælk
olie (sesam/raps/solsikke/oliven)
evt ris (basmati ris)
Forberedelser
Kylling i lage
Der laves en lage af soya, citronsaft, honning, 1 fed knust hvidløg, 1 chili i skiver, 1spsk sambal oelek, ca 1spsk frisk ingefær i grove tern og lidt friskkværnet peber.
Kyllingebrysterne skæres i tynde strimler og røres i lagen. Kylling i lage står ude til den skal bruges – omrøres med jævne mellemrum.
Wokmiks
Champignon renses forsigtig, skæres i kvarte; chili, hvidløg, frisk ingefær og jordskok skæres i tynde skiver. Champignon, chili, hvidløg, ingefær og jordskok tilføres “wokmiks”.
Løget hakkes fint, endnu et fed hvidløg skæres i tynde skiver.
Tilberedning
Kylling
Hæld lidt olie på en pande. Tilsæt lidt karry og friskkværnet peber. Tænd for olien.
Når olien er varm, tilsættes hvidløg i tynde skiver. Når hvidløg har fået lidt farve, tilsættes løg og der hældes lidt tabasco på. Der omrøres og løgene svitses.
Når løgene er gennemsigtige lægges kyllingestykkerne på. Lad lagen blive i skålen så kyllingen ikke koger… Kyllingen skal nu stege ved forholdsvis høj temperatur.
Der drysses med karry, gurkemeje, spidskommen og evt chilipulver.
Når kyllingen har fået farve og en smule stegeskorpe, hældes lagen over og der skrues ned, så kylling og lage kun småsimrer.
Wokmiks
Skal der koges ris er det nu risene sættes over…
En god portion sesam-, raps- eller solsikkeolie opvarmes på en pande.
Wokmiks inklusiv champignon, frisk ingefær, chili, hvidløg og jordskok hældes på panden og steges ved god varme.
Når brokkolien er ved at være lidt mør, tilsættes kylling og lage og en dåse kokosmælk.
Retten småsimrer (må endelig ikke koge for kraftigt) mens risene koger færdige. Tilsæt eventuelt mere sambal oelek, chili eller tabasco.
Denne ret er faktisk Mettes fortjeneste. Jeg tror den opstod med inspiration i en lignende opskrift fra Danske Slagterier. Jeg har taget den under kærlig behandling og bruger nok lidt større mængder krydderier end Mette. Men retten er god, og børnevenlig 🙂
Bemærk:Denne ret bages i ovnen i en gryde med låg på. Man skal være i besiddelse af en passende gryde eller stegeso, hvor gryde, låg, håndtag osv. kan tåle temperaturer på 200°C. Vi bruger en Le Creuset Oval gryde 27cm hvor knoppen i låget er af metal.
Jeg er faktisk ikke vild med kylling… Men denne opskrift, inspireret af “Kylling i Stegeso” og brug af gode økologiske kvalitetsråvarer, giver en fantastisk og lidt anderledes kyllingeoplevelse!