Remoulade (glutenfri)

Hjemmelavet remoulade er helt fantastisk og har man først vænnet sig til det, kan man næsten ikke spise andet. Perfekt til gode hjemmepanerede fiskefileter!

Denne opskrift forudsætter at man har pickles i køleskabet. Det kan købes men så er opskriften måske ikke helt perfekt hvorfor nogen eksperimenteren må forventes og “glutenfri” afhænger af kvaliteten af pickles 😉

Ingredienser:

  • 2 spsk pickles
  • 2 spsk god mayonnaise
  • ½ tsk gurkemeje
  • ½ tsk røget paprika
  • lidt cayennepeber
  • salt
Læs resten

Glutenfri leverpostej

Niko er flyttet ind hos os og hun har Cøliaki.

Det er jo super interessant for man bliver tvunget til at forholde sig til alt hvad man foretager sig i køkkenet for at undgå krydskontaminering (vi andre holder fast i vores hjemmebagte rugbrød og boller).

Og man lærer hurtigt at være enormt kritisk med ingredienserne i diverse fødevarer. Og man lærer noget nyt hver dag!

For nylig skulle jeg lave en ret hvor der skulle bruges gode mængder Garam Masala og jeg var løbet helt tør. Jeg gik hurtigt hen til den lokale Bazar og købte – uden at checke ingredienserne – en pose.

Da jeg er kommet hjem og skal videre med madlavningen, kommer jeg til at se på ingredienserne. Den slutter af med: “Kan indeholde gluten”.
Den røg altså direkte i skammekrogen (ikke smidt ud, det kunne jo bruges en dag Niko ikke spiser med).

Så jeg måtte på nettet og finde ud af hvordan man laver Garam Masala. Flere af ingredienserne havde jeg kun hele (koriander, muskatnød, kardemomme, nelliker).
Resultatet blev helt fantastisk – så det gør vi igen.
Min ven Hans, som er halvt inder, siger det er rigtig svært at skaffe Garam Masala af god kvalitet i DK, så endnu et argument for at lave det selv af friske råvarer.

Nå, til leverpostejen… Begge de opskrifter som er på disse sider kan laves i en glutenfri variant ved blot at skifte hvedemel ud med majsstivelse. Jeg køber majsstivelse økologisk af god kvalitet i Økologisk Supermarked.

Det gælder i øvrigt også en god ostesovs til en lasagne, her har vi også gode erfaringer med at erstatte hvedemel med majsttivelse.

God fornøjelse!