Kylling og pasta, Pi’s version

Denne opskrift en en viderudvikling af den oprindelige Kylling og pasta opskrift. Det er min søde datter Pi Udby som har skrevet den, så copyright til hende 🙂

Lage (laves gerne dagen før, eller mindst et par timer før tilberedelse):

  • 1 friskhakket chili
  • 1 klump friskhakket ingefær (tommelfingerstørrelse)
  • Saft fra ½-1 citron
  • 1 dl tamari soya
  • 4 spsk spidskommen
  • Et drys oregano
  • Et drys karry
  • 1 spsk sesamfrø
  • 2 tsk sirup
  • Et drys cayennepeber
  • Friskkværnet peber
  • Evt en sjat sesamolie

Resten:

  • 600-800g Kylling (Så det passer :P)
  • 400g svampe (Der kan anvendes friske kantareller for halvdelen)
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1 friskhakket chili (kan også kommes hel i maden)
  • 1 rød peberfrugt
  • 100g salat, f.eks. rucula, mini romaine, salatmix eller lign.
  • 1 stort løg
  • 1-2 dl Piskefløde
  • Evt en god klat blåskimmelost, f.eks. gorgonzola

Ingredienserne for lagen blandes godt sammen. Smages til med peber, spidskommen, evt. lidt sødt el. lidt surt. Kylling hakkes i klumper efter behag og røres i lagen. Stilles derefter på køl.

Svampene renses og skæres i tynde skiver. Løg hakkes og hvidløgene pilles.

Svits svampene i olie sammen med løg, hvidløg og oregano. Når sagerne har taget farve og svampene er godt stegte, sættes det til side i et lille fad.

Halvdelen af den marinerede kylling svitses i olie, smør, knust hvidløg og spidskommen. Hvis chilien er er blevet hakket, anvendes halvdelen også her. Når kyllingen har taget farve, og er blevet lidt brune i kanten, lægges det til side med svampene. Resten af kyllingen tilberedes på samme måde.

Svampene og kylling blandes op i gryden. Skålen med lage skylles let langs kanten – vandet hældes ved maden.
Det hele røres nu godt sammen med en sjat piskefløde og evt en klat gorgonzola, efter smag og behag. Må gerne stå og simre længe.

Pasta koges og mens pastaen koger, smages retten til med spidskommen, cayennepeber og salt og peber. Her kan man også passende skære peberfrugt ud i gode skiver og tilberede salaten til.

Lidt vand fra den kogende pasta kan med fordel tilsættes, især hvis væden er kogt meget ind.

Når pastaen er færdigkogt (må gerne være lidt “al dente”), hældes det ved retten og der røres godt sammen.

Serveres med parmesanost og drysses med grønt samt frisk peberfrugt.

Velbekomme! (c) 2019 Pi Udby

Kylling i kokos

En lille hurtig aftensmad lavet af ingredienser jeg fandt i diverse supermarkeder i og omkring Oslo en onsdag på vej hjem fra arbejde…
Til 2-3 portioner.

Ingredienser

  • 400g kyllingebryst i strimler
  • 100g brune champignon
  • 2 hele chili
  • 1 jordskok
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • frisk ingefær
  • 250g “wokmiks” (hvidkål, gulerod, brokkoli, porre, rød peberfrugt og sukkerærter)
  • ½dl soya
  • ½dl citronsaft
  • 2tsk honning
  • 2spsk sambal oelek
  • salt
  • peber
  • karry
  • gurkemeje
  • tabasco
  • evt chilipulver
  • 1tsk hele spidskommen
  • 1ds kokosmælk
  • olie (sesam/raps/solsikke/oliven)
  • evt ris (basmati ris)

Forberedelser

Kylling i lage og wokmiks

Kylling i lage

Der laves en lage af soya, citronsaft, honning, 1 fed knust hvidløg, 1 chili i skiver, 1spsk sambal oelek, ca 1spsk frisk ingefær i grove tern og lidt friskkværnet peber.

Kyllingebrysterne skæres i tynde strimler og røres i lagen. Kylling i lage står ude til den skal bruges – omrøres med jævne mellemrum.

Wokmiks

Champignon renses forsigtig, skæres i kvarte; chili, hvidløg, frisk ingefær og jordskok skæres i tynde skiver. Champignon, chili, hvidløg, ingefær og jordskok tilføres “wokmiks”.

Løget hakkes fint, endnu et fed hvidløg skæres i tynde skiver.

Tilberedning

Kylling

Hæld lidt olie på en pande. Tilsæt lidt karry og friskkværnet peber. Tænd for olien.

Når olien er varm, tilsættes hvidløg i tynde skiver. Når hvidløg har fået lidt farve, tilsættes løg og der hældes lidt tabasco på. Der omrøres og løgene svitses.

Når løgene er gennemsigtige lægges kyllingestykkerne på. Lad lagen blive i skålen så kyllingen ikke koger… Kyllingen skal nu stege ved forholdsvis høj temperatur.

Der drysses med karry, gurkemeje, spidskommen og evt chilipulver.

Når kyllingen har fået farve og en smule stegeskorpe, hældes lagen over og der skrues ned, så kylling og lage kun småsimrer.

Stegt kylling og lage

Wokmiks

Skal der koges ris er det nu risene sættes over…

En god portion sesam-, raps- eller solsikkeolie opvarmes på en pande.

Wokmiks inklusiv champignon, frisk ingefær, chili, hvidløg og jordskok hældes på panden og steges ved god varme.

Når brokkolien er ved at være lidt mør, tilsættes kylling og lage og en dåse kokosmælk.

Retten småsimrer (må endelig ikke koge for kraftigt) mens risene koger færdige. Tilsæt eventuelt mere sambal oelek, chili eller tabasco.

Smag til med salt og peber.

Velbekomme!

Mmmmm
Kylling og wokmiks i kokos

Pizza

Pizza med skinke

Pizza med skinke


Pizza er nem mad. Bruger man færdig pizzadej fra supermarkedet kan man have aftensmaden klar på en halv time. Denne opskrift er nu til en anden version, hvor der bruges rug- og grahamsmel i pizzadejen. Det giver en sundere pizza der giver en god mæthedsfornemmelse. Men det tager også længere tid…

Opskriften giver 2 store pizzaer; rigeligt til 3 børn og 2 voksne – del med 2 hvis der kun skal bruges en enkelt god pizza.
Læs resten

Kylling og pasta

Denne ret er faktisk Mettes fortjeneste. Jeg tror den opstod med inspiration i en lignende opskrift fra Danske Slagterier. Jeg har taget den under kærlig behandling og bruger nok lidt større mængder krydderier end Mette. Men retten er god, og børnevenlig 🙂

Kylling og pasta

Kylling og pasta


Ingredienser:

  • 500-600 g kyllingebryst
  • 250 g champignon
  • 1 stort løg (eller 2 små)
  • 2-3 fed hvidløg
  • olivenolie
  • 1-2 røde peberfrugter
  • 100 g salat, f.eks. rucula, mini romaine, salatmix eller lign.
  • ¼ l piskefløde
  • 400 g pasta
  • ½-1 dl soya eller tamari
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 spsk karry
  • 1 spsk oregano
  • friskkværnet peber
  • salt
  • saft fra en halv citron
  • evt. sesamfrø
  • evt. sambal oelek eller chuchum/chachaw

Læs resten

Kylling i rodfrugter

Bemærk: Denne ret bages i ovnen i en gryde med låg på. Man skal være i besiddelse af en passende gryde eller stegeso, hvor gryde, låg, håndtag osv. kan tåle temperaturer på 200°C. Vi bruger en Le Creuset Oval gryde 27cm hvor knoppen i låget er af metal.

Jeg er faktisk ikke vild med kylling… Men denne opskrift, inspireret af “Kylling i Stegeso” og brug af gode økologiske kvalitetsråvarer, giver en fantastisk og lidt anderledes kyllingeoplevelse!

Kylling og rodfrugter

Kylling og rodfrugter

Ingredienser:

  • en hel kylling (helst stor >2kg)
  • 4-6 kartofler
  • 3-4 gulerødder
  • 2-3 løg
  • 1 kvart knoldselleri
  • frisk fennikel
  • evt. jordskokker
  • evt. pastinak el. persillerod
  • 6-8 fed hvidløg
  • 1 kvist rosmarin
  • frisk timian
  • smør
  • hvidvin
  • olivenolie
  • friskkværnet peber
  • salt

Læs resten

Spaghetti med kødsovs

Vi spiser spaghetti med kødsovs stort set hver søndag… Vi laver altid kød og sovs hver for sig; nogen gange blander vi det sammen og serverer som kødsovs, andre gange som millonbøf og tomatsovs.

Tomatsovs

Spaghetti med kødsovs

Spaghetti med kødsovs

Ingredienser:

  • 1-2 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • olivenolie
  • karry
  • friskkværnet peber
  • 2 dåser flåede tomater el. 1 glas (720ml) tomatpure
  • oregano
  • salt
  • evt. chili el. chilipulver
  • evt. rød peberfrugt (variant)
  • evt. fløde

Læs resten

Indisk lammecurry

Dette er bare en helt vildt lækker ret – hvis man er til stærk mad og karry. Den er noget fed i det, så det er ikke hverdagskost. Til 6-8 personer.

Lammecurry

Indisk lammecurry

Ingredienser:

  • 4 spsk olie
  • 2 store løg i skiver
  • 4 laurbærblade
  • 2 stk hel kanel
  • 16 sorte peberkorn
  • 8 små og 4 store hele kardemomme

— 1 —

  • 1 kg lammekød i tern
  • 8-10 fed knust hvidløg
  • 30 g frisk revet ingefær
  • 2 chili
  • 1 tsk gurkemeje
  • 3 tsk stødt spidskommen
  • 3 tsk stødt koriander
  • salt

— 2 —

  • 4 dl yoghurt naturel
  • 8 dl kokosmælk
  • frisk hakket koriander til pynt

Læs resten

Amerikansk chili-con-carne

HUSK AT SÆTTE BØNNERNE I BLØD DAGEN FØR.
Denne opskrift er til en kæmpe portion chili. Jeg laver altid store portioner; man kan altid fryse chilien ned i passende portioner. Af denne opskrift bliver der 3-4 kg chili con carne.

Chili-con-carne

Lækker chili-con-carne

Opskriften er inspireret af “Chili con carne” fra “Alverdens gryderetter” (side 21) af Gunhild von der Recke, Asschenfeldt’s Køkkenbibliotek (ISBN 87-7365-608-9).

Hvis chilien er til hovedret er der nok til 4-6 personer, afhængig af tilbehør og menneskenes appetit!

Dette er en ret der med fordel kan laves “dagen før”, stilles et køligt sted, og så opvarmes en halv time før servering.
Læs resten

Grydesteg

Denne ret giver lækkert mørt mørkt kød og god sovs til 4-5 personer, afhængig af stegens størrelse. Beregn ca. 200g kød pr næse da den skrumper noget ind. Det er en nem ret som dog kræver den del tid; beregn 2-3 timer.

Grydesteg

Lækker grydesteg

Ingredienser:

  • okseklump, bov eller lign., 800g – 1kg
  • 20-30g smør
  • 8-10 fed hvidløg
  • 1 tsk karry
  • friskkværnet peber
  • evt. paprika
  • 1 porre
  • 1-2 gulerødder
  • 1 kvist rosmarin
  • evt. 1 chili
  • evt. frisk timian
  • 2dl rødvin

Til sovsen desuden:

  • mel til jævning
  • blåskimmelost
  • fløde
  • salt

Tilbehør: kogte kartofler, pommes frites eller lign., grøn salat.
Læs resten