Rustikt valnøddebrød – grydebrød

Dette er en opskrift på et grydebrød, altså et brød som bages i en gryde med låg ved 250°C. Der skal således bruges en gryde hvor håndtag m.m. kan tåle denne høje temperatur i længere tid.

Dejen skal hæve længe, så start dagen før!

Opskrift på et super lækkert og meget flot valnøddebrød, med en fantastisk smag og konsistens. Egner sig perfekt til ost, solbærsyltetøj, mørk pålægschokolade og lignende.

Ingredienser:

  • 300g ølandshvede
  • 200g hvedemel
  • 100g purpurhvedemel eller grahamsmel
  • 75g knuste valnødder
  • Evt lidt græskar- eller solsikke-kerner
  • ½l vand
  • 1tsk tørgær
  • 10g salt
  • ½dl olivenolie

De forskellige mel og salt blandes grundigt sammen i en skål. Valnødderne knækkes i med fingrene. Gæren røres ud i koldt vand. Melet røres i sammen med olivenolie. Det hele æltes grundigt sammen i en æltemaskine, gerne 30 minutter eller længere. Der tilsættes af og til ekstra hvedemel til den til sidst slipper skålen.

Der hældes en god sjat god olivenolie i et dejfad og dejen hældes over. Den hæver nu 12-24 timer et køligt sted.

Dejen vendes rundt et par gange i fadet til den igen er glat og lækker. Den efterhæver 45-60 minutter.

Tænd for ovnen på 250°C og sæt gryden ind med låg på.

Når ovnen er varm tages gryden ud, der hældes mel i bunden så det dækker og dejen hældes over. Der hældes yderligere lidt mel eller f.eks. birkes over dejen.

Gryden med dejen sættes i ovnen med låg på og bager i 35 minutter. Låget tages af og brødet bager yderligere 20 minutter i eftervarmen.

Gryden tages ud af ovnen og brødet “hældes” forsigtigt ud. Når brødet har hvilet ca 15 minutter bankes overskydende mel af bunden og brødet kan spises.

Rustikt valnøddebrød med birkes

Velbekomme!

Denne opskrift er næsten identisk med Mørkt maltbrød men giver et helt andet brød!

Læs resten

Mørkt maltbrød – grydebrød

Dette er en opskrift på et grydebrød, altså et brød som bages i en gryde med låg ved 250°C. Der skal således bruges en gryde hvor håndtag m.m. kan tåle denne høje temperatur i længere tid.

Dejen skal hæve længe, så start dagen før!

Opskrift på et super lækkert og meget flot mørkt brød, med en fantastisk smag og konsistens. Egner sig perfekt til en ostemad eller fisk og skaldyr.

Ingredienser:

  • 300g hvedemel
  • 200g ølandshvede
  • 100g grahamsmel
  • 30g mørk maltmel
  • ½l vand
  • 1tsk tørgær
  • 10g salt
  • ½dl olivenolie

De forskellige mel blandes grundigt sammen i en skål. Gæren røres ud i koldt vand sammen med salt. Melet røres i sammen med olivenolie. Det hele æltes grundigt sammen i en æltemaskine, gerne 30 minutter eller længere. Der tilsættes af og til ekstra hvedemel til dejen til den til sidst slipper skålen.

Dej mørkt maltbrød
Dej mørkt maltbrød

Der hældes en god sjat god olivenolie i et dejfad og dejen hældes over. Den hæver nu 12-24 timer et køligt sted.

Dejen vendes rundt et par gange i fadet til den igen er glat og lækker. Den efterhæver 45-60 minutter.

Tænd for ovnen på 250°C og sæt gryden ind med låg på.

Når ovnen er varm tages gryden ud, der hældes mel i bunden så det dækker og dejen hældes over. Der hældes yderligere lidt mel over dejen.

Gryden med dejen sættes i ovnen med låg på og bager i 30 minutter. Låget tages af og brødet bager yderligere 10 minutter.

Gryden tages ud af ovnen og brødet “hældes” forsigtigt ud. Når brødet har hvilet ca 15 minutter bankes overskydende mel af bunden og brødet kan spises.

Mørkt maltbrød

Velbekomme!

Kartoffelpizza

En superdejlig og meget velsmagende pizza med kartoffel og skinke. Meget populær i familien, mætter godt, mager og fiberrig.

Pizzadej

  • 6 dl hvedemel
  • 1 dl grahamsmel
  • ½ pk gær
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • vand

Æltes grundigt til dejen slipper og er smidig. Hæver et par timer.

Topping

  • 250 g revet cheddarost
  • 200-250 g røget tørret skinke, f.eks Schwarzwald- eller parma-skinke
  • 5-6 store kartofler i tynde skiver, 2-3mm
  • 1 chili hakket fint
  • olivenolie
  • frisk rosmarin, let hakket
  • tørret rosmarin
  • røget paprika
  • evt cayennepeber

Tænd ovnen på 200 °C.

Dejen rulles ud og lægges på en plade med bagepapir, pensles med olivenolie og drysses med tørret rosmarin og røget paprika.
Pizzabunden sættes i ovnen i ca 5 minutter.

Skrub kartoflerne med en grydesvamp og skær dem i tynde skiver på 2-3 mm tykkelse.

Den let bagte pizzabund pensles igen med olivenolie.

På pizzabunden lægges først skinke som drysses med halvdelen af osten, hakket chili og frisk rosmarin.

Pizzabund med skinke, ost og krydderier
Pizzabund med skinke, ost og krydderier (c) 2020 Jesper Udby

Herpå fordeles kartoffelskiverne så de dækker.

Der hældes lidt olivenolie ud over kartoflerne.
Derpå fordeles resten af osten, mere frisk rosmarin og eventuelt cayennepeber og røget paprika.

Pizzaen før den kommer i ovnen
Kartoffelpizza inden den kommer i ovnen (c) 2020 Jesper Udby

Pizzaen bages nu i ovnen i ca 20 minutter. Pizzaen sættes højt og flyttes eventuelt længere ned hvis den får for megen farve.

Velbekomme!

Pizza

Pizza med skinke

Pizza med skinke


Pizza er nem mad. Bruger man færdig pizzadej fra supermarkedet kan man have aftensmaden klar på en halv time. Denne opskrift er nu til en anden version, hvor der bruges rug- og grahamsmel i pizzadejen. Det giver en sundere pizza der giver en god mæthedsfornemmelse. Men det tager også længere tid…

Opskriften giver 2 store pizzaer; rigeligt til 3 børn og 2 voksne – del med 2 hvis der kun skal bruges en enkelt god pizza.
Læs resten

Grydebrød – Verdens bedste brød

Bemærk: Dette brød bages i ovnen i en gryde med låg på. For at bage det skal man være i besiddelse af en passende gryde, hvor gryde, låg, håndtag osv. kan tåle temperaturer på 250°C. Vi bruger en Le Creuset Oval gryde 27cm hvor knoppen i låget er af metal.

Ingredienser

  • 500-550g hvedemel
  • 300-350g grahamsmel
  • kerner: f.eks. græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø, valnøddekerner
  • 1 tsk tørgær (eller “en ært” alm gær)
  • 1-2 spsk salt
  • 9dl vand
  • Evt. sesamfrø, birkes eller lign.

Læs resten