Valnøddeolie – og smør

For nogle år siden var vi nød til at investere i noget valnøddeolie – det var en vigtig ingrediens i en eller anden salat.
Heldigvis er det noget de har i “Bazaren“, så en flaske blev købt og den har så stået i skabet; kom af og til frem når der skulle laves den dersens salat. Og andre salater, f.eks. Spidskålssalat 🙂

For nylig da vi skulle bage Mettes fantastiske “Amerikanske Småkager”, besluttede jeg at bytte noget af smøret ud med valnøddeolie. Kagerne kræver 250g smør og der indgår også hakkede valnødder i opskriften, så det var ligetil tænkte jeg.
Det blev nogle helt fantastiske småkager og der var generelt enighed om at de var bedre, både i smag og i “krumme”, end de plejer at være. Altså success!

Tidligere på ugen bagte Mette sin lækre chokoladekage med chokoladeglasur. Mette tænkte: “jeg prøver skisme lige at gøre som Jesper” og skiftede noget af smøret ud med valnøddeolie. Det blev den bedste chokoladekage vi har fået længe! Lidt mere svampet konsistens og smagen er super!

Hermed et lille fif givet videre. Vi er nok ikke færdige med at eksperimentere med valnøddeolie, men til bagning kan det godt give mening at erstatte noget af smøret med olie!
Om det er sundere ved jeg ikke og er sådan set også ligeglad. Man spiser vel ikke kage for at blive sundere?

Makronkage

makronkage-ingredienser

Makronkage ingredienser

  • 125 g smør/margerine
  • 125 g sukker
  • 200 g mel
  • 2 æggeblommer (hviderne bruges senere)
  • 1 tsk bagepulver

Det hele æltes grundigt sammen, og fordeles i bunden af en springform.
Bemærk: dejen kan godt virke lidt tør (og håbløs) i starten. Bare ælt løs; før eller siden bliver dejen sammenhængende.

makronkage-3

Makronmassen hældes over

  • 2 piskede æggehvider
  • 200 g flormelis
  • 75-90 g rasp
  • 1 tsk mandelessens

Hviderne piskes (skal blive “hængende” i skålen).
Flormelis og mandelessens vendes forsigtigt i de piskede hvider.
Dernæst tilsættes rasp til massen er meget tyktflydende.

Makronmassen fordeles over dejen i springformen.

makronkage-4

Kage klar til ovnen


Det hele bages i ca. 45 minutter ved ca. 175 °C.

Hindbærlagkage

Dette er Udby klanens favoritlagkage!
Der er tale om en meget lækker og velsmagende lagkage. Den er samtidig meget nem at lave, så den er en sikker gæst ved kaffebordet når noget skal fejres hos Udby’erne.

Hindbærlagkage

Lagkage med lys

Ingredienser:

  • 3 lagkagebunde
  • madeira, sherry eller saftevand
  • ½l piskefløde
  • 300g frosne hindbær
  • ca. 100g makroner
  • 1-2 spsk sukker
  • “krymmel” til pynt

Læs resten