Kartoffelpizza

En superdejlig og meget velsmagende pizza med kartoffel og skinke. Meget populær i familien, mætter godt, mager og fiberrig.

Pizzadej

  • 6 dl hvedemel
  • 1 dl grahamsmel
  • ½ pk gær
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • vand

Æltes grundigt til dejen slipper og er smidig. Hæver et par timer.

Topping

  • 250 g revet cheddarost
  • 200-250 g røget tørret skinke, f.eks Schwarzwald- eller parma-skinke
  • 5-6 store kartofler i tynde skiver, 2-3mm
  • 1 chili hakket fint
  • olivenolie
  • frisk rosmarin, let hakket
  • tørret rosmarin
  • røget paprika
  • evt cayennepeber

Tænd ovnen på 200 °C.

Dejen rulles ud og lægges på en plade med bagepapir, pensles med olivenolie og drysses med tørret rosmarin og røget paprika.
Pizzabunden sættes i ovnen i ca 5 minutter.

Skrub kartoflerne med en grydesvamp og skær dem i tynde skiver på 2-3 mm tykkelse.

Den let bagte pizzabund pensles igen med olivenolie.

På pizzabunden lægges først skinke som drysses med halvdelen af osten, hakket chili og frisk rosmarin.

Pizzabund med skinke, ost og krydderier
Pizzabund med skinke, ost og krydderier (c) 2020 Jesper Udby

Herpå fordeles kartoffelskiverne så de dækker.

Der hældes lidt olivenolie ud over kartoflerne.
Derpå fordeles resten af osten, mere frisk rosmarin og eventuelt cayennepeber og røget paprika.

Pizzaen før den kommer i ovnen
Kartoffelpizza inden den kommer i ovnen (c) 2020 Jesper Udby

Pizzaen bages nu i ovnen i ca 20 minutter. Pizzaen sættes højt og flyttes eventuelt længere ned hvis den får for megen farve.

Velbekomme!

Kylling i rodfrugter

Bemærk: Denne ret bages i ovnen i en gryde med låg på. Man skal være i besiddelse af en passende gryde eller stegeso, hvor gryde, låg, håndtag osv. kan tåle temperaturer på 200°C. Vi bruger en Le Creuset Oval gryde 27cm hvor knoppen i låget er af metal.

Jeg er faktisk ikke vild med kylling… Men denne opskrift, inspireret af “Kylling i Stegeso” og brug af gode økologiske kvalitetsråvarer, giver en fantastisk og lidt anderledes kyllingeoplevelse!

Kylling og rodfrugter

Kylling og rodfrugter

Ingredienser:

  • en hel kylling (helst stor >2kg)
  • 4-6 kartofler
  • 3-4 gulerødder
  • 2-3 løg
  • 1 kvart knoldselleri
  • frisk fennikel
  • evt. jordskokker
  • evt. pastinak el. persillerod
  • 6-8 fed hvidløg
  • 1 kvist rosmarin
  • frisk timian
  • smør
  • hvidvin
  • olivenolie
  • friskkværnet peber
  • salt

Læs resten

Grydesteg

Denne ret giver lækkert mørt mørkt kød og god sovs til 4-5 personer, afhængig af stegens størrelse. Beregn ca. 200g kød pr næse da den skrumper noget ind. Det er en nem ret som dog kræver den del tid; beregn 2-3 timer.

Grydesteg

Lækker grydesteg

Ingredienser:

  • okseklump, bov eller lign., 800g – 1kg
  • 20-30g smør
  • 8-10 fed hvidløg
  • 1 tsk karry
  • friskkværnet peber
  • evt. paprika
  • 1 porre
  • 1-2 gulerødder
  • 1 kvist rosmarin
  • evt. 1 chili
  • evt. frisk timian
  • 2dl rødvin

Til sovsen desuden:

  • mel til jævning
  • blåskimmelost
  • fløde
  • salt

Tilbehør: kogte kartofler, pommes frites eller lign., grøn salat.
Læs resten